Langt ud i skoven lå et lille bjerg : Etape Bornholm dag 3
I dag gik jeg ned. Jeg skrev friskt i går at man ihvertfald går ned på udstyret. Jeg havde valgt at løbe for 3de dag i træk i det samme par sko, da jeg ikke gad skifte tids chippen over på det andet par. Mine sko var åbenbart blevet trætte og jeg måtte gå et par gange undervejs, eller.... det kunne også skyldes noget helt andet. Dagens etape var i Almindingen, på en meget smuk og afvekslende rute i skoven. Starten gik i overskyet vejr omkring 20 grader (perfekt for mig), denne gang kunne jeg fra min position bagest i startgrupperne faktisk se starten gå. Vejret betød også at vi (Ungerne og fruen og jeg) brugte dagen til at nyde en af Bornholms seværdigheder nemlig Middelaldermarkedet, (http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/). En af de meget lækre ting ved Bornholm er at der ikke er langt til noget som helst og der er masser at se ude på øen, udover løbeturene om aftenerne. Super start, let ømhed i læggene, men intet generende, pulsen helt fin, (var ellers kommet afsted med pulsmåler , men uden uret... om igen) og så ellers ind i skoven og HOVSA.. der lå da lige et lille bjerg og et langt et. "Benene til hjernen. Benene til hjernen" kunne jeg mærke der blev råbt, nu kunne jeg da godt mærke det var 3de dag i træk der blev løbet, men afsted med mig, der var masser af løbere omkring mig og en super stemning. Omkring de 2 km var bjerget besejret, så var der jo kun 5,8 km endnu og så var der da lige lidt mere bjerg, så gik jeg ned.... på resten af turen måtte jeg ned og gå flere gange (de fleste stigninger), men på de mere flade dele gik det faktisk ret godt, der kunne jeg holde min puls omkring de 150 og følte selv jeg løb ok. Jeg havde undervejs flere AHA oplevelser fra mit liv som soldat ved Bornholms Værn, hvor der er blevet brugt en del timer i denne skov, dels på O-løb og vandreture m.m. Det er nok også en del af den baggrund der gør at jeg aldrig går ned på udstyr. Nogle mænd har alle mulige værktøjs maskiner (nogle af dem sikkert nyttige), jeg har gennem årene haft mange interessante motions hjælpemidler, de fleste stadig ganske ubrugte og solgt igen som næsten nye.
Jeg har blandt andet (opdagede jeg sidste år, da ungerne fandt det i skuret) 2 kompasser, o-løbs benskinner, O-løbs sko (gamle) og noget som jeg har genfundet nytten af, vinterløbetøj, et antal overtræksdragter, mange løbetrøjer og så endelig 2 par næsten ubrugte løbesko (købt i New York 2007 ved Marathonen) og det var det ene af disse par som jeg mente var blevet trætte på turen.
Men nu et par timer efter er det set i bagklogskaben ulideligt klare lys, nok mere de manglende km og de for mange kilo på sidebenene der gjorde sig gældende op af bakkerne i Almindingen.
Lige over halvvejs på dagens rute får man en fantastisk udsigt sydover på øen inden det går ind i skovens dybe stille ro (Bortset fra de tusinder af løbere), så kommer der lige et lille bjerg mere inden et roligt lige stykke som jeg igen nød og så ellers det stejle stykke op i mål, hvor der igen i dag var masser af publikums opbakning, helt utroligt at man stadig (eller måske netop derfor) efter 16 gange stadig kan trække frivillige af huse samt publikum. Fra målet kan man så nyde gåturen til P-pladsen, gennem skoven og få giftstofferne ud af musklerne og min puls holdt sig uden problemer under de 150 i gennemsnit på turen, men der trak gå turene jo også lidt ned.
I morgen venter så det man kalder ”Bjerg etapen”. Jeg glæder mig allerede til fredagens flade rute i Rønne.
For bedre at forstå hvorfor man den ene dag kan løbe i det lækreste og fineste sand på Dueodde og den næste op og ned af klippeveje så må man en tur forbi Natur Bornholm (http://www.naturbornholm.dk/ ) og høre om de Bornholmske Dinosauere og Bornholms rejse gennem tiden, det gør vi lige torsdag inden Bjerg etapen.
