Hvad er et LøbeIndex?
Golfspillere har et golfhandicap, der afspejler deres aktuelle niveau og gør det muligt at kæmpe på lige vilkår mod andre golfspillere.

Et LøbeIndex gør nøjagtigt det samme for motionsløbere.

LøbeIndex'et beregnes ud fra en løbers 5 bedste ture i en tre måneder periode. Der tages hensyn til, og højde for, distancer og tider ved beregningen.

En god motionsløber der er i stand til at løbe ca. 10 km. på ca. 43 minutter vil have et LøbeIndex på lige omkring 100. Er man i stand til at løbe hurtige, ja så har man et LøbeIndex på mindre en 100, og for de fleste af os andre, vil LøbeIndex ligge et stykke over 100.

Man behøver ikke være i stand til at løbe 10 km for at få et LøbeIndex - slet ikke. Det er lige meget om man løber ture på 2 kilometer eller 20 kilometer.

Dit LøbeIndex beregnes ud fra de distancer og tider DU løber.

Straks efter at du har registreret den første løbetur, bliver du tildelt et LøbeIndex. Dette LøbeIndex er midlertidigt indtil du har registreret 5 løbeture. Du kan på dit LøbeIndex om det er midlertidigt, ved at det er angivet med rød skrift.

Lige så snart dit LøbeIndex ikke længere er midlertidigt - altså når du har registreret 5 løbeture, skifter dit index farve, og du vil blive rangeret på de ugentlige ranglister.

Grunden til at dit løbeindex er midlertidigt er at systemet skal bruge 5 ture for at beregne et stabilt og realistisk LøbeIndex.

De fleste der starter med at løbe, vil starte forsigtigt ud de første par gange, og vil derfor opleve en relativ stor fremgang i løbet af de første ture, indtil de finder deres naturlige niveau.

Dette er også årsagen til at dit LøbeIndex er midlertidigt indtil du har overstået disse opstarts ture.

Ønsker du at deltage i T4R Touren - med gode chancer for at vinde flotte præmier, skal du have registreret yderligere 3 ture - altså i alt 8 løbeture.

Supendering af LøbeIndex
For at opretholde dit LøbeIndex skal du på ethvert givet tidspunkt have registreret minimum 5 løbetur inden for de seneste 3 måneder. Derfor kan du på din profil på Tracktime.dk se en Udløbsdato. Dette er den dato, hvor du senest skal registrere den næste løbetur, for at undgå at dit LøbeIndex bliver suspenderet.

Er dit LøbeIndex blevet suspenderet, fordi du ikke har fået løbet i en lang periode, så starter du forfra i systemet. Dvs. at dit LøbeIndex bliver gjort midlertidigt indtil du igen har registreret 5 nye løbeture.

 
 
 
Forudsig din fremTID. Se dine forventede løbstider
Se og rediger din profil, samt seneste løbeture.
Del dine tanker om løbe og livet med andre.
Deltag i de mange konkurrencer. Ekstra motivation.
Opmål og gem dine løberuter